Windows server 2003 uddør – betyder det noget for min Navision?

Support til Microsofts serverprodukt ”Server 2003”  stopper til juli 2015, Microsoft trækker stikket til både sikkerheds- og teknikunderstøttelsen. 

Har du tænkt over om det har betydning for din Navisionløsning, når den officielle support udløber og din virksomhed står med en server som ikke længere kan holdes opdateret?

Efter den 15. Juli 2015 stopper Microsoft al support og sikkerhedsopdateringer, og det betyder naturligvis ikke at serveren holder op med at virke fra den ene dag til den anden, men manglen på sikkerhedsopdateringer vil fremover gøre serveren åben og sårbar over for eksempel hackere og virus. Det vil derfor være yderst usikkert at lade virksomhedens systemer køre videre på en server 2003 ret længe efter denne skæringsdato.

Det kan derfor også have stor betydning for din Navisionløsning, når server 2003 uddør, hvis I følger de generelle anbefalinger og  jeres virksomhed står for at udskifte til den nyere version ”Server 2012”. Alle som anvender en version af Navision som er ældre end version 4.0 SP3 vil ikke kunne køre deres Navisionpå de nyere Windows-servere. Dette skyldes at hverken serverdelen eller klientdelen vil kunne køre på en nyere serverarkitektur. Har din virksomhed derfor et ældre Navisionprogram som har kørt fint på server 2003 indtil nu, så betyder det, at I nu også er nødt til at foretage jer noget i forhold til jeres Navision, hvis I fortsat vil kunne anvende Navision efter at serveren udskiftes.

Løsningen vil typisk være at vælge en af tre muligheder

 

         

         I kan anskaffe jer den nyeste server 2012 og tage den i brug til alle virksomhedens systemer og
         få hjælp til at få Navision run-time opgraderet til en version, som er tilpas ny til at kunne køre
         på den nye serverarkitektur.

 

 

 

         I kan undlade at købe en ny server og få lagt jeres ældre Navision version ud af huset ved at få
         den hosted på www.navisonhosting.dk 

 


 

         

         I kan benytte muligheden for at skifte til den nyeste NAV version og opdatere jeres ældre
         Navisionprogram via en konvertering af databasen til den nye NAV 2015, der rummer mange nye
         muligheder. Den nye NAV 2015 kan enten hostes eller køre på en ny server 2012 hos jer selv.

 

 
Ønsker du at høre mere eller er du i tvivl, så er du mere end velkommen til at kontakte Skanderby på telefon 7022 5799.
Scroll to Top