Bliv en del af Skanderby teamet
Skanderby A/S søger løbende dygtige, nye konsulenter, som er klar på at hjælpe vores kunder godt i gang med Dynamics NAV og sørge for, at de får den nødvendige support.
Hos os får du en arbejdsplads med både udfordringer og frihed samt gode kolleger, der er klar til at støtte dig med deres forskellige erfaringer.
Aktuelle stillinger
Systemudvikler – MS Dynamics NAV / Dynamics 365 Business Central
Er du en solid ”håndværker” med et stærkt udviklergen? Arbejder du analytisk og systematisk med problemløsning? Og udfordres du af at videreudvikle og vedligeholde forretningsløsninger hos forskellige typer af virksomheder?
Du får en interessant og udfordrende rolle, hvor du skal nyudvikle, videreudvikle og vedligeholde forskellige kundeløsninger defineret som både projekter og mindre opgaver. Dit udviklingsarbejde skal du praktisere både selvstændigt og i samarbejde med dine konsulent- og udviklerkollegaer. Du skal programmere løsninger til både Dynamics NAV og 365 Business Central, og dit arbejde vil desuden indebære forskelligt integrationsarbejde.
Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte:
- Sparring med konsulentkollegaer i relation til nye projekter og opgaver
- Tidsestimering på projekter og opgaver
- Programmeringsarbejde efter specifikationer
- Integrationsprogrammeriing
- Test og dokumentation
Se mere om stillingen som systemudvikler på www.cruitconsult.dk
Tiltrædelse:
1. marts eller 1. april 2021 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende dit CV / ansøgning snarest muligt. Ansøgningen sendes til jph@cruitconsult.dk.
Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på telefon 4085 5044 eller jph@cruitconsult.dk for yderligere information.
Forretnings- og projektkonsulent
Motiveres du af at optimere forskellige virksomheders forretningsprocesser med IT-løsninger? Og motiveres du af korte beslutningsprocesser, ny teknologi og at have kompetente sparringsparate kollegaer? Og trives du med kundeansvar, projektstyring og alsidige arbejdsopgaver?
Du får en selvstændig og udfordrende rolle, hvor du vil få en bred berøringsflade med kunder og kollegaer. I samarbejde med beslutningstagere skal du specificere både projekter og mindre opgaver hvad angår videreudvikling og funktionalitetsoptimering. Herefter får du ansvar for at igangsætte, styre og afslutte forløb.
Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte:
- Analyse- og specifikationsopgaver og workshops
- Afgrænsning og definition af projekter/opgaver og efterfølgende udarbejdelse af løsningsforslag i samarbejde med kunden
- Specifikation/opgavedokumentation til udvikler- og system-konsulentkollegaer
- Projektstyring
- Implementering af kundeløsninger
- Instruktion / uddannelse af brugere og support
Se mere om stillingen som Forretnings- og projektkonsulent på www.cruitconsult.dk
Tiltrædelse:
1. marts eller 1. april 2021 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende dit CV / ansøgning snarest muligt. Ansøgningen sendes til jph@cruitconsult.dk.
Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på telefon 4085 5044 eller jph@cruitconsult.dk for yderligere information.